Lokale forhandlingsforhold

Hvornår og om hvad forhandler Silkeborg Lærerforening med Silkeborg Kommune?

Silkeborg Lærerforenings mulighed for at optage forhandlinger med Silkeborg Kommune er rammesat af de centrale overenskomster og aftaler.

Når det f.eks. gælder Silkeborg Lærerforenings mulighed for at lave lokale aftaler om arbejdstid for lærerne i Silkeborg Kommune, så er rammen den centrale indkomst indgået af KL og Lærernes Centralorganisation, hvor Danmarks Lærerforening er repræsenteret.

I den centrale overenskomst gør A20 det muligt at indgå lokale aftaler inden for rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler.

Inden for denne ramme har det været muligt for Silkeborg Lærerforening at indgå en lokal arbejdstidsaftale og en lokal lønaftale til gavn for medlemmerne i Silkeborg Lærerforening.

Der henvises til Arbejdsliv - Aftaler om arbejdstid, og til løn og penge.

Det er Silkeborg Lærerforenings holdning at et godt arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold er til gavn for et godt undervisningsmiljø og dermed til gavn for eleverne.