St. Bededag

Herunder lancerer fagbevægelsen en bred fælles underskriftindsamling for at bevare Store bededag som fri- og helligdag. Den lanceres på https://bevarstorebededag.dk/
Underskriftindsamlingen er målrettet alle danskere og de mange forskellige organisationer, som ønsker at bevare Store Bededag.

For FH har dette baggrund i, at regeringen med lovforslaget om at afskaffe Store Bededag – uden inddragelse – fjerner én af lønmodtagernes fridage, herunder de forhandlede tillæg. Lønmodtagerne har hårdt brug for fridagen i en tid, hvor stress i stadigt stigende grad har udviklet sig til en folkesygdom. Og det er derudover et indgreb i den danske model og de aftaler, som vi har forhandlet på plads med arbejdsgiverne.

Q&A: Store bededag

Hvorfor er Danmarks Lærerforening imod forslaget?

• Regeringens planer om at afskaffe store bededag er først og fremmest et alvorligt brud på den danske model. Den danske model er en aftalemodel, hvor vi aftaler løn- og arbejdsvilkår i overenskomsterne. Det foreslåede løntillæg, som skal vedtages ved lov, er derfor et brud på den danske model. Det samme er den foreslåede forøgelse af arbejdstiden. Vi har forhandlet nogle overenskomster med nogle balancer, og det er de balancer, som regeringen ved lov nu vil gå ind og rykke ved, og det kan vi ikke acceptere. Samtidig er forslaget dårligt timet i forhold til de i forvejen historisk svære overenskomstforhandlinger på det private område.

Hvilke konsekvenser får det for skolerne? Skal eleverne i skole en dag mere?

• Der lægges ikke op til, at serviceniveauet skal ændres. Det vil sige at eleverne som udgangspunkt skal i skole lige så meget, som de plejer.
  Antallet af skoledage er ikke nationalt bestemt, og det konkrete antal er derfor en kommunal beslutning. Folkeskoleloven angiver et minimumsantal undervisningstimer, og det forbliver på nuværende niveau. Forslaget tager derudover højde for, at der vil opstå et øget pasningsbehov, da mange forældre vil skulle arbejde en dag mere.

Hvilke konsekvenser får det for mig som lærer?

• Lærerne vil, hvis forslaget bliver gennemført, skulle arbejde 7,4 timer mere fordelt over et år. Fordi elevernes undervisningstimetal ikke øges, ligger effektiviseringen i, at kommunerne kan nedlægge stillinger svarende til det ekstra antal timer, det giver, når alle lærere skal arbejde en dag mere. Det betyder helt konkret, at der bliver færre lærere til at løse opgaverne i skolen.

Bliver jeg kompenseret, hvis jeg skal arbejde en dag mere?

• Regeringen lægger op til et løntillæg svarende til 0,45% af årslønnen. På hele det offentlige område er udfordringen, at udbetalingen af kompensationen kan påvirke den reguleringsordning, der sikrer balancen mellem de offentlige og de private lønninger. Det vil betyde, at lærernes kompensation for ekstra arbejdstid risikerer at blive udhulet eller helt at bortfalde.

Hvornår træder det i kraft?

• Politikerne vil allerede i februar behandle forslaget. Herefter er planen, at store bededag skal afskaffes med virkning fra 1. januar 2024. Hvad det har af betydning for normperioden, der løber fra august 2023, er ikke angivet i forslaget.